Om os

HTMJK

Høje Taastrup Modeljernbane Klub

At opbygge en modelbane stiller faktisk store krav og det kræver specialister indenfor stort set alle felter.

  • Banebørsterne lægger skinner.
  • El folkene sørger for elektriske forbindelser.
  • Tømreren søger for opbygning af rammer.
  • Modelbyggerne sørger for at banens omgivelser får det rette præg

 

Høje Taastrup model-jernbane klub er beliggende i den sydlige del af Tåstrup.

Klubben har eksisteret siden foråret 1993 med det formål at opbygge et klubanlæg hvor der køres med model tog i størrelse H0

 

Klubben har et medlemstal på ca. 20 medlemmer og vi er altid interesseret i at optage nye medlemmer som deler vores interesse.

 

Aldersmæssigt spænder vi fra først i 20erne til sidst i 70erne med tyngden omkring de 50 år

 

Vi holder byggemøde med efter følgende fri kørsel på anlægget den første onsdag i hver måned. Én til to gange om året mødes vi for at køre efter køreplan. De andre onsdage er byggeaftner.

 

Klubben åbner kl. 19:00. Et af medlemmerne har altid som fornemste opgave at sørge for at vi kan sætte os ved kaffebordet og få en kop kaffe, og en snak.

 

Mange emner bliver livligt diskuteret, og det er ikke sikkert at det kun er om modelbaner og tog. Når kaffen er indtaget fortsætter vi med vore byggeopgaver og sidste mand lukker normalt mellem kl. 22:00 og 23:00

 

Nogle aftener når vi en masse og andre gange får vi hygget os en masse.

 

Omgangstonen er meget fri, og vi er sammen i en hyggelig og kammeratlig atmosfære.

 

Info om klubben skriv til Formanden(at)HTMJK.DK Har du spørgsmål til hjemmesiden skriv til Webmaster(at)HTMJK.DK